Kapitel 3
Input-output model

 

Input-output model

Under antagelsen, at forholdet mellem erhvervenes krav til input er konstante, samt at produktionsfunktionerne er lineære, dvs. at der ikke er stordriftsfordele eller ulemper, kan input-output tabellen bearbejdes, så der kan foretages simple økonomiske konsekvensberegninger. Disse antagelser kan synes tvivlsomme, men det må erindres, at der er tale om stærkt aggregerede makroøkonomiske størrelser, hvorved usikkerheden mindskes. Det er således muligt at beregne, hvor store effekter ændringer i udefra givne variable – fx konsum, investeringer eller eksport – vil have på størrelser som bestemmes indenfor modellen som fx produktion, import og beskæftigelse.

 

Direkte effekt

Ved en ændring i en udefra givet variabel vil der være en direkte effekt på variable, som bestemmes indenfor modellen. Stiger det private konsum fx med 1 mio. kr. vil den direkte efterspørgsel efter produkter til privat konsum samt produktskatter minus subsidier tilsammen også stige med 1 mio. kr. En del af denne efterspørgsel vil være import, og en del vil blive leveret af de grønlandske erhverv.

 

Tekniske koefficienter

De tekniske koefficienter beregnes ved at dividere de enkelte elementer i input-output tabellen med søjlesummen. De tekniske koefficienter viser i hvilket forhold de enkelte erhverv kræver direkte input. Summen af elementer i hver søjle er således én. De tekniske koefficienter er vist i tabel 3.

 

Erhvervenes direkte krav til input vises i oversigt 3 i en summarisk form fordelt på 11 erhverv. I den første kolonne ses erhvervenes andel af bruttoværditilvæksten (BVT). BVT beregnes som produktionsværdien fratrukket forbrug i produktionen.

 

Af oversigt 3 fremgår det endvidere, at erhvervet Fiskeri og fangst direkte krav til input fordeler sig med 13,2 pct. fra indenlandsk produktion, 12,8 pct. fra import, 24,8 pct. til aflønning af ansatte, og bruttooverskud på 49,3 pct. Derudover er der indirekte skatter, netto på -0,2 pct., hvilket betyder, at erhvervet Fiskeri og fangst modtager mere i tilskud end der betales i form af skatter.

 

Oversigt 3. Erhvervenes krav til input, 2016

	Andel af BVT	Grønlandsk produktion	Import	Indirekte skatter, netto	Aflønning af ansatte	Bruttooverskud af produktion og blandet indk.
	Procent
Alle erhverv .........................	100,0	26,1	15,4	-0,7	32,2	27,0
A  Fiskeri og fangst ....................	19,1	13,2	12,8	-0,2	24,8	49,3
B  Råstofudvinding ....................	0,4	47,9	8,3	-0,5	29,3	15,1
C  Industri ...........................	4,7	55,4	7,6	-1,5	15,4	23,1
D  Forsyning og renovation ..............	3,4	26,1	16,2	-2,6	20,2	40,0
E  Bygge- og anlægsvirksomhed ..........	9,9	19,2	28,1	-1,1	24,9	28,9
F  Handel ...........................	9,5	22,9	14,7	-1,7	32,9	31,2
G  Transport .........................	7,9	29,8	23,3	-0,5	28,4	19,0
H  Hoteller og restauranter ..............	1,9	33,4	11,5	5,6	27,5	22,0
I  Post, tele, IT, radio, TV mv.  ............	4,4	30,5	11,7	-0,3	24,4	33,7
J  Finansiering og forretningsservice .......	12,2	24,8	6,1	-0,9	18,3	51,7
K  Offentlige og personlige tjenester .......	26,8	26,8	15,6	-0,5	53,4	4,7

 

I figur 2 vises alle erhverves krav til input fordelt på de enkelte komponenter.

 

Figur 2. Alle erhvervenes krav til input, 2016

 

I oversigt 4 vises de tilsvarende relationer for de endelige anvendelser. Her fremgår fx hvor stor andel det private forbrug, eksport mv., udgør i forhold til det samlede endelige anvendelser.

 

Oversigt 4. De endelige anvendelsers direkte krav til input, 2016

	Andel af endelig anvendelse	Grønlandsk produktion	Import	Indirekte skatter, netto
	Procent
Privat forbrug ..................	25,7	65,1	28,8	6,1
- Fødevarer ...................	4,9	47,2	48,3	4,5
- Drikkevarer og tobak ...........	4,7	60,4	12,6	27,1
- Beklædning og fodtøj ..........	0,9	46,8	53,2	0,0
- Boligbenyttelse ...............	4,4	97,8	2,2	0,0
- Vand, el og brændsel ..........	2,2	84,4	15,0	0,6
- Boligudstyr mv. ...............	0,7	26,5	73,3	0,1
- Medicin, lægeudgift mv. ........	0,2	42,6	57,4	0,0
- Ansk. og vedl. af køretøjer ......	0,5	27,8	46,2	26,1
- Transport og kommunikation .....	2,3	96,2	10,3	-6,5
- Fritidsudstyr mv. ..............	2,0	62,8	33,0	4,2
- Andre varer og tjenester ........	4,1	74,3	25,3	0,3
- Turistudgifter ................	0,7	0,0	100,0	0,0
- Turistindtægter ...............	-2,0	-	-	-
Forbrug i foreninger .............	0,1	93,0	7,0	0,0
Offentligt forbrug ...............	29,2	99,9	0,1	0,0
Inv. maskiner og transportmidler ...	4,2	6,9	91,8	1,2
Inv. bygge og anlæg ............	10,2	96,7	2,5	0,8
Øvrige investeringer .............	3,1	55,5	44,5	0,0
Lagre .......................	-0,5	64,2	35,8	0,0
Eksport ......................	28,1	85,9	3,3	3,6

 

Indirekte effekt

Udover den direkte effekt vil der også være en indirekte effekt. Da de grønlandske erhverv nu skal levere mere til det private konsum, vil de kræve leverancer dels fra de andre erhverv og dels fra import. Disse erhverv vil så igen kræve leverancer fra de øvrige erhverv osv. I princippet i en uendelig proces, der dog konvergerer mod en grænseværdi, som kan beregnes.

 

Inverteret matrix

Den inverterede matrix beregnes på baggrund af de tekniske koefficienter, og viser såvel de direkte effekter som alle de indirekte effekter af en stigning i efterspørgslen efter de enkelte erhvervs produkter. Hver søjle viser således hvor meget mere de enkelte erhverv skal levere ved en stigning i efterspørgslen efter erhvervets produkter på en enhed. Den inverterede matrix vises i tabel 4 i tabelafsnittet, og illustrerer således erhvervenes direkte og indirekte krav til input.